Fashion Week

Copenhagen fashionweek

Jeg har samlet et overblik over tendenser fra modeugen, som jeg ser dem her. Jeg er personligt ikke med på alle tendenserne, men mon ikke man kan finde et par tendenser eller tre, som kunne blive sneget ind i garderoben det næste stykke tid 🙂

Klik på billederne for at komme til siden, hvor tøjet kan købes.

Grafiske mønstre

H&M grafisk kjole 199,-

H&M grafisk kjole 199,-

Det grafiske print har luret i butikkerne et godt stykke tid, synes jeg. Men det blev altså også set på catwalken, hvor både Marc Jacobs, Tommy Hilfiger, Emporio Armani, Louis Vuitton, Jonathan Saunders og mange flere klædte deres modeller på i grafiske print a la skakbræt og andre lineære mønstre. Jeg har fundet denne fine kjole på H&M’s hjemmeside, og jeg forestiller mig, at man får en super smal talje i den 🙂

Bomberjakken 

H&M Bomberjakke 249,-

H&M Bomberjakke 249,-

Bomberjakken var også i mange designeres kollektion. Den findes i mange afskygninger og blev set stylet både med en elegant pencilskirt og sneakers, som også er blandt tendenserne i forår/sommer – sæsonen. Denne fra H&M er i skinnende stof, som også lader til at være et hit mange steder – og så er den til at betale sig fra.

Irisering 

Topshop kjole 335,-

 

Topshop kjole 335,-

Topshop kjole 335,-

Irisering er, når tøjet skinner i farver, der spiller i regnbuens farver. Denne kjole fra Topshop er ikke så ekstrem, som designerne; Alberta Ferretti, Peter Pilotto, Mary Katrantzou, Antonio Berardi, Giles, Roksanda Ilincic, Bottega Veneta, Anne Valerie Hash, Balmain, Viktor & Rolf og Louis Vuitton fremviste, men det er samme idé. Denne er tænkt som en, der kan bruges til både hverdag og fest, men man kan sagtens give den lidt ekstra gas med tendensen – det gjorde designerne som sagt. Faktisk så fremviste Louis Vuitton tøj, der iriserede med de mindste pailletter nogensinde fremstillet på catwalken i London.

Store ærmer og gennemsigtigt stof

Mango t-shirt 169,-

Mango t-shirt 169,-

I denne kategori slås to fluer med ét smæk, for både store ærmer og gennemsigtigt stof var at se under modeugen. Mui Mui og Prada legede især med den store volumen på forskellig vis. Her var det ikke kun ærmerne, som blev større – stoffet omkring hofterne, som vi allerede kender fra peplumnederdele- og kjoler fik også en tur.

Dyreprint

H&M kjole 79,95,-

H&M kjole 79,95,-

Mango cardigan 299,-

Mango cardigan 299,-

Mango tørklæde 99,-

Mango tørklæde 99,-

Endnu en gang er dyreprint et hit. Jeg har altid haft det lidt stramt med dyreprint, for jeg synes hurtigt, at det bliver lidt for meget af det gode med leopard- og koprint alle vegne, men jeg er alligvel faldet lidt for disse tre items. Men jeg tror alligevel, at jeg vil bære det sammen med et neutalt outfit ellers, hvis jeg vover mig i noget tøj med dyreprint.

Pangfarver

Topshop jumper 335,-

Topshop jumper 335,-

Pangfarver og neon kombineret med den rene hvide farve var at se hos mange: Simone Rocha, Erdem, Matthew Williamson, Antonio Berardi, David Koma, Proenza Schouler, Versus, Ports 1961, Missoni, No. 21 og Hussein Chalayan. Disse designere var ikke alle i København (og jeg indrømmer, at jeg ikke havde hørt om mange af dem, før jeg lavede dette indlæg), men hot pink, græsgrøn, orange og koboltblå er de nye in-farver.

Pastel

Topshop kjole 430,-

Topshop kjole 430,-

Hvis det ikke var farver med total knald på, så var det de blide nuancer, som dominerede. Pastelfarver er jo især flot til en solbrun hud, synes jeg, og da jeg selv er fuldstændig danskerbleg, så er det ikke noget, man tit vil fange mig i, men denne kjole fra Topshop, synes jeg altså, er utrolig sød og meget feminin.

Orientalsk inspireret 

Zara kimono 299,-

Zara kimono 299,-

Prada, Etro, Emilio Pucci, Huishan Zhang, Roland Mouret, Lanvin, John Galliano og Ports 1961 var alle inspirerede af Den Fjerne Orient, og denne style fra Zara er et lækkert eksemplar, synes jeg. Igen går den nok bedst til et neutralt outfit som på billedet.

Pencilskirt

Mango Pencilskirt 299,-

Mango Pencilskirt 299,-

En klassiker som ikke er gået af mode. Kombineret med et par sneakers til hverdag eller et par stilletter til fest, så er man godt kørende.

Sneakers

New Balance sneakers 420,-

New Balance sneakers 420,-

Jeg ejer selv et par, som jeg ofte havde på i efteråret, og de kommer med garanti også på fødderne igen, så snart vejret igen bliver lidt mildere. De går til det hele, og jeg er vild med dem!

Hvid

Topshop strik 412,-

Topshop strik 412,-

Den hvide farve er virkelig blevet in. Roberto Cavalli, Emilio Pucci, Jil Sander og Missoni havde utrolig meget hvid farve i deres kollektion på catwalken i Milano. Og farven dominerer også i netbutikkerne. Den går jo rent ind her til sommer, og det gode er, at den kan kombineres med alt. Måske “white is the new black”?

Cropped pants

H&M bukser 249,-

H&M bukser 249,-

Ja, stumpebukser kan man vel også kalde det. Det har jeg i hvert fald altid gjort før i tiden 🙂 Men jeg må jo nok hellere bruge de “rigtige” termer, selvom jeg godt kan synes, at det er lidt fjollet at skulle være så fancy med alle de korrekte modeord. På den anden side så er det vel modens matematik – hvis vi alle siger det samme, så er der ikke så mange misforståelser om, hvilken slags stil, der menes. Nogle gange bliver det bare lidt mere avanceret, end hvad godt er, synes jeg – synes I ikke også?
De her cropped pants er jeg dog ret vild med. Jeg synes, de er fantastiske i mønsteret, og så har de elastikkant, som gør dem dejligt behagelige. Man kan jo gøre dem fine med et par hæle som på billedet, men de ville også være ret gode til en lidt kedelig mandag som i dag, tænker jeg. En slags fine slap-af bukser.

Blomster

blomstret kjole h&m 249,-

H&M kjole 249,-

H&M kjole 249,-

Og blomster til foråret/sommeren er jo perfekt. Nogle af designerne gik total all-in med Austin Powers stilen (bl.a. Moschino og Versus). Men blomsterprintet var at finde mange steder, og det behøver jo ikke være den vilde 60’er/70’er-stil, før man er med på moden. Man kunne jo iklæde sig denne kjole, der på afstand ikke ligner en blomsterkjole men nærmere et forskelligfarvet mønster, som i bedste monétstil er nogle flotte blomster tæt på. Flower Power anno 2013!

 

A review of the Fashion Week’s trends

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *